Indsatsplan
Vandspild:
Vandværket har tidligere haft et vandspild på op imod 17%, så en vigtig målsætning har været at nedbringe dette spild ved udskiftning af de ældste dele af vandværkets ledningsnet. Indsatsen har bevirket, at vandspildsprocenten nu er nedbragt til 6,62 %
Grundvandsbeskyttelse:
Vandværket følger den grundvandsbeskyttelsesplan, som er vedtaget af Aalborg Kommune. Dette indebærer, at store landbrugsarealer skal tages ud af intensiv drift, hvilket lodsejerne skal kompenseres for. Denne aktivitet er igangsat (i samarbejde med Aalborg Kommune) men er endnu ikke afsluttet.
Kort:
Store dele af vandværkets forsyningsområde er nu nøjagtigt GPS-opmålt med en nøjagtighed på 20 cm. Vandværket forsyner dog et areal på ca. 64 km2 – og har et samlet ledningsnet på 188 km. Dele af det ældste ledningsnet er derfor kun indtegnet ud fra ældre matrikelkort, og herpå er der en større måleusikkerhed.