Driftsstatus

Vi laver renoveringsarbejde på Mikkelmark. Det vil påvirke vandforsyningen med mindre lukninger på dele af: Egernvej, Søndergade, Skovsvinget, Lien, Sønder Havsig, Tranebærvej og Slyngelen. 

Ellers er der:

NORMAL DRIFT 

Ulsted Ålebæk Vandværk har fået foretaget analyser af PFAS-forbindelser, og kan meddele, at der ikke er fundet spor af disse i drikkevandet.

 

Hårdhedsgraden i vandværkets vand er ifølge seneste vandanalyse målt til 14

 

Der er ikke konstateret pesticider i Ulsted Ålebæk Vandværks drikkevand.

 

 

Vigtig info 

HUSK at få aflukket dit sommerhus korrekt!
Når der er frostvejr, er det vigtigt, at du har lukket korrekt for vandet til dit sommerhus ved målerbrønd og stophane. Ved tøvejr bør du altid tjekke, om der alligevel er opstået utætheder. Se lukkevejledning under punktet Info - Om målerbrønden.

Aflæsning og indberetning af tal fra vandure foregår fra d. 15. til d. 30. september - aflæs evt. inden I forlader huset efter sommerferien, hvis der ikke bruges mere vand efterfølgende.

Kontoret på Kongevejen 128 er åbent dagligt fra kl. 9-14.00. Lukket onsdag og fredag. Cvr 33093578

Det bedste vand kommer fra hanen (brochure: klik her).

Sprøjtefri Have (brochure: klik her).

Bankoplysninger: Sparekassen Danmark
Kontonr.: 9070-0000008346 
IBAN-nr.: DK9692120000008346
Swift-/BIC- code: VRSPDK22

 

 

 

 

Om Ulsted Aalebæk Vandværk

Ulsted Aalebæk Vandværk er det største vandværk i den tidligere Hals Kommune (nu Aalborg Kommune), og har den direkte forsyningspligt i et 64 km2 stort område med ialt 3.475 forsyningsadresser (ca. 12.000 forbrugere).

Der foruden leveres vand til Hou Vandværk med ca. 700 forsyningsadresser (omkring 2.500 forbrugere). Endeligt er Ulsted Aalebæk Vandværk forbundet med Ulsted Vandværk og Skindbjerg Vandværk, med det formål at skulle levere nødforsyning, såfremt disse vandværker skulle få leveringsproblemer til deres forbrugere.

Vandværkets ledningsnet består af 174 km hovedledning og 14 km stikledning, og distributionen foregår dels fra vandværket på Houvej og dels fra pumpestationen på Kongevejen.

Vandværket leverer p.t. ca. 230.000 kbm vand til egne forbrugere og ca. 50.000 kbm vand til Hou Vandværk.