Indsatsplan:

 

Vandspild:
Vandværket har et årligt vandspild på 16-17%, hvilket er klart utilfredsstillende. Vandværket arbejder derfor målbevidst på at nedbringe dette store spild, ved dels løbende at forny samtlige stikledninger, der er den største kilde til vandspildet, og dels ved løbende at udskifte den ældste del af vores ledningsnet.
 
Grundvandsbeskyttelse:

Vandværket har i samarbejde med de øvrige vandværker i den gamle Hals Kommune, etableret et vandsamarbejde med det formål, at gøre fælles tiltag til at beskytte vores indvindingsområder, og iværksætte fælles tiltag til langsigtede forbedringer for fortsat at kunne opretholde vore forureningsfri grundvandsressourcer.

Vi er netop i gang med en aktivitet, hvor vi mere nøjagtigt har påbegyndt en kortlægning af vores indvindingsopland i samarbejde med ingeniørfirmaet Orbicon A/S.

Kort:

Vandværkets ledningsnet er kortlagt på målfaste kort, men vi har netop påbegyndt en aktivitet med kortlægning på digitale kort  via indkøbt GPS-udstyr. Vandværket bliver herefter i stand til at kunne lokalisere ledningerne med ca. 20 centimeters nøjagtighed.

 
 

 

 

 

Ultimate Web